Stress

Cand.psych., autoriseret psykolog i Hørsholm

Psykolog Henrik Lyng ApS er en del af

Stress

Stress er desværre ikke en modeord, men noget der skal tages meget alvorligt. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men stress kan være årsag til nedsat livskvalitet og en lang række forskellige sygdomme - både fysiske (f.eks. hjerte-kar-lidelser) og psykiske (f.eks. angst og depression).

 

Stress er et betydeligt folkesundhedsproblem med alvorlige konsekvenser for befolkningens helbred og velbefindende, for arbejdsmarkedets funktion og for den økonomiske belastning af sundhedssektoren.

 

En del stress er knyttet til psykisk arbejdsbelastning, og Sundhedsstyrelsen har offentliggjort nogle foruroligende fakta om konsekvenserne. De seneste stammer fra en undersøgelse i 2007, og her var stress årsag til:

  • 30.000 hospitalsindlæggelser
  • En halv million kontakter til praktiserende læge
  • En million fraværsdage fra arbejdet på grund af sygdom
  • Næsten 3000 helbredsbetingede førtidspensioner
  • Ca. 855 millioner kr. i merforbrug i sundhedsvæsenet

 

Der er altså rigtig mange grunde til at tage stress alvorligt. Og føler man sig stresset i større eller mindre grad, skal man gøre noget ved det. Ellers udvikler det sig nemt til egentlig sygdom.

 

Det er heldigvis muligt at blive behandlet for stress.

 

 

Hvordan foregår behandlingen?

 

Stressbehandling tager både udgangspunkt i din aktuelle situation, i de formodede årsager til din stress, og i hvad du ellers har med dig i bagagen. Der bliver altså foretaget en grundig undersøgelse af alle dine livsvilkår - lige fra dit arbejdsliv og dine daglige gøremål til din generelle sundhed, din familiesituation og dine fremtidsønsker.

 

 

Er der noget, jeg kan forberede mig på før behandlingen?

 

Hvis du er stressramt, kan du sikkert ikke selv se en vej ud af situationen. Samtidig må du være forberedt på, at det tager tid at komme af med stress. Og manglende tålmodighed kan netop være et af de værste symptomer. Så du må have tillid til dig selv og tro på, at der findes et liv efter stress, og at det kan betale sig at gøre en indsats for at ændre på visse livsforhold.

 

Da stress kan medføre en lang række sygdomme, må du også være parat til at tage ekstra godt vare på din sundhed. Sørg for at spise og drikke sundt, få så meget søvn som muligt, dyrk let motion - også selv om det kun bliver til en stille gåtur i det fri. Hold igen med alkohol og forsøg så vidt muligt at klare dig uden sovemedicin.

 

For det andet skal du bruge de mennesker, du har omkring dig. Familie, venner, kollegaer, skole- og studiekammerater kender dig, holder af dig og vil gerne hjælpe dig. Tal med dem om dine bekymringer, håb og ønsker.

 

For det tredje kan det være en god ide at skrive lidt ned om din situation. Skriv om dine bekymringer, dit syn på dig selv, hvad der er gået galt, og hvad du ville ønske var anderledes. Det er selvfølgelig helt op til dig selv, og det er heller ikke sikkert, du orker det. Men hvis det lykkes for dig, kan du medbringe det, du har skrevet til den første konsultation.

 

 

 

 

Kontakt

 

post@henriklyng.dk

6133 7140

Mandag - fredag

kl. 08.00 - 16.00

 

Aktuel ventetid for nye klienter

Der er ledige tider fra november 2017

 

Henvisnings-

muligheder

Klinikken tager imod klienter fra Sygeforsikringen "danmark", de fleste forsikringsselskaber samt arbejdspladser, kommuner og andre offentlige institutioner.

 

Har du en henvisning fra din læge, kan du finde en psykolog, der har overenskomst med den offentlige sygesikring her.

Søger du...

Kurser

Foredrag

Supervision

Kollegastøtte

Konfliktmægling

Psykisk førstehjælp

Krise- og beredskabsplaner

 

Klik her

Psykolog Henrik Lyng ApS - tlf. 6133 7140 - post@henriklyng.dk - CVR-nr. 37837407 © Psykolog Henrik Lyng ApS

Hovedgaden 55 C, 1. sal, 2970 Hørsholm